Gigt
28.03.2011

 

Gigt (slidgigt) eller i  fagsprog kaldet  arthrose er et meget almindeligt problem hos hunde og katte, ja faktisk så almindeligt at man i gennemsnit skal regne med at hver 5. hund og rigtig mange katte får sygdommen.

 

Generelt: Slidgigt er en sygdom, som nedbryder brusken i leddene. (Ledbrusk og ledvæske er meget vigtige faktore for normal/optimal funktion af leddene ) Lidelsen medfører nedsat bevægelighed af leddene og er ofte meget smertefuld.

Slidgigt kan ses i alle led men det er især knæled, albueled. fodled, hofteled og leddene mellem ryghvirvlerne der rammes.

 

Det normalt fungerende led består af ledbrusk der dækker enderne af de lange knogler og  sammen med ledvæske udgør en næsten friktionsløs, holdbar og stødabsorberende overflade. Ledbrusken fordeler trykbelastninger over begge ledflader og de underliggende knogler bliver derved udsat for en jævn trykpåvirkning.

Ved slidgigt  bliver ledbrusken blød og normale belastninger af leddet vil forværre tilstanden i brusk og knogler med yderligere beskadeligelse af disse til følge.

Artros_led      Normal led

 

Hvem rammer det:

Sygdommen er delvis arvelig, men den fremskyndes af fejlernæring og mangel på motion.

Den kan også opstå efter en skade i leddet eller på grund af alderdom.

Alle racer  og krydsninger, uanset alder, vægt og størrelse kan vise symptomer på slidgigt dog synes undersøgelse at vise tilsyneladende større forekomst hos ældre hunde og hos hunde som Labrador, Schæfer, Rottweiler. Grand Danois og Sct. Bernhard

 

 

Tegn på gigt hos hund:

 Det mest almindelige symptom er smerte. Dog skal man være meget opmærksom på, at

såvel hunde som katte sjældent giver udtryk for smerte. Det kan derfor være meget svært at opdage, om ens hund har ondt. Der er også stor forskel på hvordan hunde reagere på smerte, alt afhængig af race, alder m.m. Når en hund har ondt ses det derfor nemmest gennem en ændret adfærd. Det kan f.eks være:

 

Nedtrykthed

Stivhed i leddene

Halten

Modvilje mod at flytte/rejse sig eller bevæge sig

Manglende lyst til at gå på trapper, hoppe op i bilen  m.m.

Modvilje/ændret adfærd ved berøring

Ubegrundet gøen

Hunden vil være i fred

 

For god orden skyld skal nævnes at ovennævnte symptomer også kan skyldes anden sygdom og at man ALTID VED TVIVL  bør lade os undersøge hunden.

 

 

Tegn på gigt hos kat: 

Nedsat bevægelighed:  Virker mere stiv og bevæger sig mindre smidigt

                                      Hopper i flere små spring i stedet for et stort

                                      Tøver med at hoppe op eller ned fra møbler eller lign.

 

 

Nedsat aktivitet:            Sover længe på samme sted

                                       Leger mindre

                                       Jager mindre

 

 

Dårlig soignering :        Dårlig/filtret pels specielt på bagkroppen

                                       Mat pels

                                   Ændret soignering

 

 

Adfærdsændringer :   Mindre tålmodighed, event aggressivitet overfor mennesker og and-

                                    re dyr

                                 Nedsat eller ingen interesse for ejeren

 

 

Det skal naturligvis lige nævnes at overnævnte symptomer ikke alle behøver at være til stede og at nogle af disse symptomer også kan skyldes anden sygdom. Mange katteejere

tror fejlagtigt at en gammel kat  SKAL sove mere og opføre sig anderledes. Gigt hos kar er desværre en ofte overset diagnose. Kontakt din  dyrlæge hvis du måtte være i tvivl. 

 

 

Hvordan stilles diagnosen:

 Vi har flere muligheder  for at finde ud af, om en hund eller kat har slidgigt.

En ortopædisk undersøgelse af leddene kan fastslå, om der er smerte, hævelse eller ømhed.

En røntgenundersøgelse vil afsløre, om leddene er angrebet.

 

 

 

Hvad er behandlingen mod slidgigt.

Slidgigt er en kontinuerlig nedbrydende proces. Derfor kræver sygdommen som oftest behandling over lang,lang tid

Man kan behandle for symptomerne og smertelindre. Vi vil oftest  her  på Greve Dyrehospial  bruge et såkaldt NSAID  præparat (nonsteoid) til smertebehandling, et diætfoder til vægtkontrol og ”smøring” /genopbygning af ledbrusken, diverse kosttilskud  til støtte af funktionen i ledbrusken, ledkapslen , sener og ledbånd

Desuden er kontrolleret motion , der er med til at styrke musklerne, samt hyppige korte ture  bedre end længere mere fysisk krævende ture.

Øvrige supplement kan være fysioterapi, massage og svømmetræning.

 

 

Gigt og hvad så?

 At få stillet diagnosen slidgigt  på sin hund eller kat er  ikke nødvendigvis

”verdens ende” Der er så mange muligheder for stadig at have et glad kæledyr med livskvaliteten i orden. Hunde- som katteejer kan også have stor glæde af Nordens

største patientforening www.hundegigt.dk som er en GRATIS forening  at være medlem af. Foreningen har lige rundet 5000 medlemmer og er en nordisk forening, d.v.s med

svensk,norsk og dansk hjemmeside. Som medlem har du adgang til foreningens hjemmeside, artkler, nyhedsbrev, møder og aktivitetskalender, ekspertsvar på spørgsmål fra medlemmer samt diskutuonsforum.Derfor bliv medlem nu- det er gratis. Tilmeld dig på www.hundegigt.dk

 

 

 


Tips en venn